Spring til indhold

Hvad nu hvis de spørger om …

Når jeg vejleder studerende, kan de finde på at spørge om, hvad jeg tror censor kan finde på at spørge dem om. Sandheden er at jeg ikke ved det og også at jeg har en god ide om det, for jeg er selv censor. Men den helt rigtige og ægte sandhed er at ingen i hele verden ved det. Heller ikke censor selv. Det kan godt være at man har skrevet noter om hvad man kunne tænke sig at spørge om, men ofte er verden skruet sådan sammen at det der sker på vej til eksamen kan få betydning for hvad man spørger om og det samme gælder eksaminator og dem der er til eksamen. Du har en blå t-shirt på, så du rammer censors glæde eller had til blå.

Med andre ord: ingen ved helt sikkert hvad vi kommer til at tale om eller hvordan du selv eller censor har det, når det er eksamen. Og derfor, behøver du ikke at bekymre dig om det. Det er godt at forberede sig, men der er ganske enkelt ingen grund til bekymring. Den kan du nemlig ikke bruge til noget.

Det er ikke forkert at bekymre sig. Det er bare naturligt, men det gør ikke noget for hvordan eksamen kommer til at gå. Det kan ikke betale sig, for bekymringer er bare negative gæt på hvad der kommer til at ske.

Så forbered dig på det faglige, hvis det er nødvendigt. Ellers slap af og nyd livet. Eksamen bliver som den bliver, censor, eksaminator og du er som I er.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com