Det er meget fint der der med at tanker skaber følelser, men jeg føler bare. Jeg når slet ikke at tænke!
Det kan sagtens virke som om du slet ikke når at tænke, men bare gøre direkte til følelsen. Men tanker er slet ikke altid så klare. Tank bare på, når du bliver forskrækket. Måske du tror der er en mus. Måske et spøgelse. Men der er ikke noget.
Du når slet ikke at tænke en bevidst tanke, men tanken ‘mus’ eller tanken ‘spøgelse’ er en tanke. En tanke valgt blandt de myriader af tanker der snurrer om dig konstant.
Tankerne er der hele tiden. Men det er ikke altid vi er opmærksomme på dem. Når vi springer til siden, fordi vi troede vi så noget farligt eller fordi vi faktisk så noget farligt, tænker vi ikke om vi sagde noget forkert om vi selv var skyld i at tagstenen faldt ned tæt på os. Vi springer bare. Helt pr. refleks. Og det ER en tanke der får os til at springe. Og den er der for at hjælpe.
Og hvis der så ikke var noget det var værd at springe for, kan det være vi får tanker om at det da også var dumt. Hvis det var en grund til at springe, tænker vi at det var godt.
Men tanken er den samme. Taget ud af en af alle de mange der hele tiden er omkring os.