Hvordan ved jeg, hvad jeg skal gøre i mit liv? Jeg kan jo ikke forudsige fremtiden.
For det meste ved du det hele. Hvis du går på en bro, ved du at du ikke skal hoppe ud. Hvis du kører bil, ved du at du ikke skal lukke døren op og stå ud på vejen. Hvis du går rundt i en storby, ved du at du ikke skal have lukkede øjne.
Du ved det allerede. Du behøver ikke tænke over det.
Sådan er det med dit liv. Du kan ikke forudsige, hvad der sker. Fremtiden findes ikke. Der er kun nu!
De beslutninger du tager, tager du nu. Ikke om tre, fem eller ti år. Baser dine beslutninger, på din sunde fornuft. Ikke på et overtænkt scenarie. Stol på fornuften. Den guider dig. Den er din egen indre sundhed og skal nok vise dig hvad du skal.